Projektworkshops 2010
Maj Siercke, Anouschka Andersen
Projektemne:
Læring i de Netbaserede MVU uddannelser
Begrundelse for projektvalget
I forbindelse med etablering af netuddannelserne har der ikke været meget fokus på underviserens nye roller og kompetencer i forhold til netbaseret læring. Der er mange undervisere som er frustrerede over de mange krav der stilles til dem, og efterspørger hvilke kompetencer der skal ti når nye læringsformer skal anvendes. Vi ønsker at komme med nogle bud på, hvordan området kunne opkvalificeres yderligere.
UCC har netop fået bevilliget globaliseringmidler som skal se på netuddannelserne i UCC:
… Digitaliseringsprojektet har en ramme på 295.000 kr. og drejer sig om: Analyse af eksisterende og udvikling af netbaserede elementer i UCC Nords uddannelser”… (Internt notat, UCC 2010)
Vores projektemne er derfor ikke kun en problematik som optager få undervisere, eller os som studerende, men hele organisationen i UCC ønsker fokus på netuddannelserne.
Kort problemformulering
- Hvad har indførelsen af netbaseret undervisning betydet for den nye lærerrolle?
- Hvilke faktorer og krav påvirker lærerens identitet og undervisning i netbaseret undervisning?
- Hvordan faciliteres den gode netbaserede læring?
Med udgangspunkt i foreliggende rapporter vil vi ud fra en konstruktivistisk og systemisk synsvinkel analysere de videregående net uddannelser og det læringsrum der opstår. Når vi læser rapporten ses at den organisationsstrategi der er brugt ved opbygningen af netstudiet er præget af man har været en institution med omgivelser i høj usikkerhed, og med højt tidspres. UCC har gjort som Minzberg siger- famlet sig frem-til tingene falder til ro, og så bliver det muligt at reetablere en mere rationel strategiproces (s139 Hatch -Organisasjonsteori). Det er den situation organisationen befinder sig i nu.
UCC forsøger at legitimere uddannelsen ved hjælp af rapport som klarlægger hvad man har gjort, (det symbolske perspektiv på organisationen) for at beskytte sig imod umulige krav om rationalitet fra omgivelserne og lærere. Mål før strategi. Det vil sige en gradvist fremvoksende strategi hvor man handler – Enactment teorien (Weick) og amerikansk pragmatisme.
Følgende overvejelser er i spil som arbejdsspørgsmål.
Undervisernes (og de studerendes) roller kompetencer i det netbaserede rum.
Hvordan formuleres netstudiernes formål? (Luhmann) Er der formuleret noget der indikerer at netstudier er et forsøg og en mulighed for at rationalisere undervisningen? (Politisk) – En lærer – et masse studie? – Hvis læreren skal forblive vigtig – som individuelt enkeltstående objekt- – Må vi så også se på hvad betydning personligheden har for undervisningen? – Hvad kan man bruge personligheden til – for er det ikke det eneste der adskiller den ene lærer fra den anden. Og hvordan ”præsenteres” personligheden i undervisningen på en netbaseret uddannelse? Identifikation med læreren? (Giddens)
Evalueringen på netudannelserne – er det ”learning to the test? ”(evaluerings kompendiet) En politisk styring der sætter begrænsninger i forhold til lærerrollen?
Er der nok fokus på underviserens opkvalificering i forhold til de nye krav?
Hvad skal der til for at facilitere den gode netbaserede læring, og derfor kunne nyudvikle den konstruktivt?
Ændrer den netbaserede undervisning på uddannelsernes indhold og læringssynet?
Hvilke nye læringsperspektiver er der i de nye uddannelsesformer?
Hvad er den gode læring? Og hvad sker der i rummet mellem uddannelsesinstitutionen og underviserne og de studerende?
Hvilke ændringer sker der i dialogen, i det netbaserede læringsrum, både mellem den studerende/ studerende, og studerende/underviser, underviser/underviser? Det tredje læringsrum.
Vi vil gerne blive klogere på de sociale mekanismer der ændrer sig i de virtuelle uddannelser.
Det kunne godt se ud til at de nye netbaserede uddannelser er en direkte spejling af den ordinære uddannelse, og ikke er så udviklingsrettede som institutionerne gerne vil gøre indtryk af. Er det rigtigt?
Litteratur:
Organisation
Organisatjon: Mary-Joe Hatch
Modstillinger i organisations- og ledelsesteori: Høpner & Jørgensen et.al.
Læring/didaktik
Læring: Knud Illeris
Læringsteori- seks aktuelle læringsforståelser: Illeris, Javis, Wenger et.al.
Pædagogik i et sociologisk perspektiv: Søren Gytz Olesen, Peter Møller Pedersen.
Et nyt læringslandskab -flow, intelligens og det gode læringsmiljø.: Hans Henrik Knoop (red.): ‘At gennemskue Computere- uddannelse i en simuleringskultur’.
Læring og læringsstile- om unikke og fælles veje i pædagogikken: Lassen, Bostrøm & Knoop. Specielt kapitlet: PowerPoint præsentation og Concept mapping
Samfundsforhold/identitet
Pædagogikken og kampen om individet: John Krejsler (Red.)
Artikler af Ulrik Beck. (Evt. Ulrich Beck – risikosamfundet og det andet moderne / Mads P. Sørensen og Allan Christiansen; redaktør: Cecilie Eriksen)
Modernitet og selvidentitet: Anthony Giddens
Læring i det hyperkomplekse samfund: Lars Qvortrup
Metode:
At navigere mod fremtiden -systemisk planlægning som ide og metode: Steen Leleur.
Flexnet pædagogiske vurderingskriterier: Christian Dalsgaard
Perspektivet – kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv: Barts & Fredslund.
Konstruktive bidrag: om teori og metode i konstruktivistisk videnskab / Allan Dreyer Hansen og Karina Sehested (red.)
Paradigmer: Thomas Samuel Kuhn
Evaluering:
Læringskompendiet fra AAU
Rapporter:
Evaluering og effektmåling af e-læring i organisationer – udvikling, teknologi og metoder. E-Learning Lab. Aalborg Universitet & Center for IT-anvendelse, Nordjylland Amt. Marlene C. Larsen, 2007.
Netbaseret læring i pædagoguddannelsen. Henrik Tarp Vang, Lulu Nørregaard, Rune Christensen (Red) UCC 2010.
Udviklingsarbejde under Netværk for IT og læring
Projektrapporter og artikler 2008
Gynther, Karsten (2008): E-læring i University College Sjælland
Gynther, Karsten (2008): Parallel undervisning og videokonferencer
Bak, Henrik og Kragh, Jens (2008): IT i internationale projekter
Klimt, Ulla (2008): Anvendelse af videokonferencer i sygeplejerskeuddannelsen
Jørgensen, Hedi og Rafn, Jan (2008): Litteratursøgning
Tiemensma, Britt Due og Steffensen, Tom (2008): Photostory 3 som læringsredskab
Lavet af Allan og Wendy Drescler
Netbasedlearning's Blog 
Begrænsningen er at vi slet ikke selv må lave nogle former for undersøgelser/empiri jævnfør studieordningen.
Vi er derfor afhængige af de rapporter og evalueringer der er lavet. I første omgang synes jeg vi skal lede efter danske/skandinaviske rapporter som vi tager udgangspunkt i som vores basismateriale. Erfaringer fra udlandet er vigtige, men synes jeg kun skal bruges til at understøtte vores argumentation. Første step bliver derfor litteratursøgning. Alt efter hvad der fremkommer må vi beslutte hvad der er brugbart. I det eksempel som Alice kom med var udgangspunktet jo ‘bare en case’. Så måske behøver vi ikke et så stort materiale.
Hvilket perspektiv vi skal ‘lægge ned over’ projektet kræver en nøjere diskusssion. Før vi endelig beslutter det mener jeg at kurset i videnskabsteori skal være overstået så vi taler ud fra det samme udgangspunkt
Efter inspiration fra andre studerende viser dig sig erfaringer med netbaserede uddannelser på Anker hus og syddansk Universitet. Vi kan jo starte med at se på rapporter fra disse steder. Vil dog foretage systematisk søgning også.
Helle pointerer at den netop indtrufne inspiration ved fremmøde er fraværende på netuddannelserne?? Spørgsmålet er om det er et problem. Der kommer vel noget andet ud af det i stedet for? Eller er det i virkeligheden vores eget snæversyn på det virtuellerum som er det reelle problem??
Good point. Ærgerligt at vi er begrænsede til andres undersøgelser, men det gør det vel også mere overskueligt.
Hat tænkt at ordet dansk undervisnings tradition bør indgå i opgaven på den ene eller anden måde. Måske ikke i problemformuleringen, men for at huske det skriver jeg det her.
Efter at have snuset lidt rundt på k-forum (som i øvrigt er et fedt sted til inspiration) er jeg kommet frem til et speciale der omhandler computerspil som en læringsressource.
Her er der en konsulent fra advice digital som også diskuterer brugen af spil i organisationsforandring og læring.
Måske der kunne være nogle interessante perspektiver i ovenstående.
Ved ikke om linksne kom med, men her er de:
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13302
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12036
Læring eller undervisning
Nu får i lige en masse spredte tanker….
Netuddannelse – Blended learning
Hvad gør man hvis man som lærer stadig har noget på hjerte? (modsat konstruktivisme) Rationaliserer man idealismen bort hos nogle lærere, når man giver kald på en del af den personlige relation? Hvad sker der med drivkraften?
Det er ikke længere nok at se på den instrumentelle pædagogiske praksis som rapporten beskriver. Læringsbehovene kan ikke længere entydigt defineres som ”forberedelse til voksenlivet” .
Læringsbehovene har de sidste mange år forandret sig fra at være rettet mod børn og unge, og gøre dem klar til at uddanne sig – til at være rettet mod udviklingen af en speciel menneskelig kompetence – nemlig lysten til at lære hele livet, og lysten til at tilpasse sig forandringer og kunne indgå i skiftende komplicerede og ukomplicerede sociale systemer. – og ikke mindst ændret fra at være rette mod de unge til mere og mere at brede sig over hele alders spekteret. Hvordan forholder man sig som nyudviklet lærings institution til det?
Når den karismatiske lærer – forføreren , som man husker livet ud, som ham der ændrede ens syn på verden, og var rummelig og lyttende, ikke mere er tilstedeværende som drivkraft , eller konkurrence mentaliteten, eller den søde pige/fyr i klassen man gerne vil imponere, hvad kommer så i stedet for? Er det det et dybt indre personligt drive? Ambitioner? Og hvad er det for en mennesketype der fremover vil klare sig bedst på denne type uddannelse. Er det den ambitiøse individualist?
Kan man ud fra rapporten udlede om der er en strategi for hvem det er man henvender sig til og om den er uændret i forhold hold til ordinær uddannelse. Hvordan har man udnyttet muligheden for at udvide sit rekrutterings grundlag?
Ved man som udgangspunkt nok om en lærers drivkraft- om en lærer bliver lærer fordi han gerne vil fordybe sig i et emne, eller fordi han/hun vil være noget for nogen, reserveforældre, mentorer, personlige rådgivere, hjælpere for de svage?
Er der forskel på hvilket niveau læreren er uddannet og hvilken drivkraft der ligger bag – jo højere uddannelse jo mere videns baseret og jo mindre personligt baseret?
Som lærer bliver du ikkepå en netuddannelse set og elsket af dine studerende ( I ale tilfælde i i nær så høj grad). – måske det der motiverede dig til i sin tid at vælge studiet. Nu bliver du en fremskaffer af viden og din succes afhænger af helt andre ydre faktorer, og ikke af den almindelige mundtlige formidling. Men mere som sorteringspost. De små smutveje hjernen giver når man underviser forsvinder, sidespor til gamle erindringer, spontane indfald, og små lysende klare øjeblikke erstattes af en mere nøgtern lærergerning.
For at kunne definere læringsbehovene må vi vide noget om fremtiden. I starten af 90 erne var der ikke mange der kunne forstille sig den teknologiske revolution som kom i midt 90erne da den almindelige borger fik internet. Selvom vi har vores forestillinger om det, viser de sidste mange års historie at fremtiden nok kan anes men ikke forudses. Denne udvikling har tvunget mange på skolebænken. Kompliceringen har været så stor at det ikke lvar muligt bare at have 3 -4 års skole erfaring og bruge den i 20 år. Det samme gør sig gældende på lærerfronten. Der ligger en masse instrumentelle optioner til brug i undervisningen. Men i hvor høj grad har lærerne selv kompetencer der skal til for at bruge dem. Og hvor meget vægtes omstillingsparatheden?
Det modernistiske har fået sit tilbagetog. Og netuddannelserne er et af de områder hvor kontrollen er indbygget. Netudannelsernes instrumentelle grundlag er kontrol.
Selvreguleringspædagogikken fra start 90 erne er fra politisk hold overgået til nutidens kontrolsamfund. Børn i børnehaven testes metodisk. Der laves handleplaner der skal godkendes, ICF beskrivelser med mål og delmål der skal evalueres, og læseplaner for hvilke bøger der er de mest korrekte at læse.
Hvordan ser organisationen på sig selv – beskriver sig selv? Har det udmundet i en ny fremfødt strategi og ændring i ageren? Vi kan belyse hvordan Uddannelsessystemerne selv italesætter uddannelserne i forholdet til de forventninger de har til subjekternes læringsmotiver (lærere og studerende). ( Socialkontruktionisme – måden vi taler sammen om verden og tingene, er det, som konstruerer virkeligheden) Gennem diskursiv kulturananalyse kan vi se på hvilke eksplicitte forventninger institutionerne har , og om systembeskrivelsen er i overensstemmelse hermed.
Det kunne være interessant at se på rapporten ud forskellige perspektiver – De studerendes og læreres sociale ståsteder /etnisk/køn – for eksempel om den kønsmæssige identitets problematik fjernes/alder- Hvordan ville dette studie ændre sig , hvis man inddrog forskellige behov – Eksklusion/Inklusion – Bevidst til – og fravalg.
Forholdet mellem subjekt Lærer og studerende og kultur og udviklingstendenser
Bare en note….Man kan spørge sig selv om at man, når man alligevel overfører den ordinære uddannelse så direkte til til nettet- hvorfor man så ikke inddrager videoen mere, både i form af Podcast af alle forelæsninger, men også som videokonferencer, hvor ved man ville imødekomme flere af de kritikpunkter den nuværende uddannelse har.
Det andet moderne (senmoderne) er afløsningen for det første moderne (Marx , Weber , og, Durkheim hvor mennesket beskrives primært forankret i en klasse struktur. I det andet moderne er der en løsrivning fra denne struktur, hvorfor individet nu kommer i centrum (frem for kollektivet). Beck og Giddens
En note…. Konstruktivisme er naiv i forhold til at de studerende skal kunne udvælge deres egen viden – den er blind overfor at reklamebranchen og den store kommercialisering i samfundet griber dybt ind på nettet, og at man derfor kan ledes/forledes til at læse og udvælge information, som bliver lagt foran en. Dette er selvfølgelig også tilfældet for en lærer – men forskellen er erfaringsgrundlaget.
Den gamle formulering fjernet fra overskriften:
Navne
Maj Siercke
Helle Agerskov
Anouschka Andersen
Projektidé / foreløbig problemstilling:
Undervisernes og de studerendes kompetencer i det net-baserede rum.
Er der nok fokus på underviserens opkvalificering i forhold til de nye krav?
Hvad skal der til for at facilitere den gode netbaserede læring, og derfor kunne nyudvikle den konstruktivt?
Ændrer den netbaserede undervisning på uddannelsernes indhold og læringssynet?
Hvilke nye læringsperspektiver er der i de nye uddannelsesformer?
Hvad er den gode læring? Og hvad sker der i rummet mellem uddannelsesinstitutionen og underviserne og de studerende?
Hvilke ændringer sker der i dialogen, i det netbaserede læringsrum, både mellem den studerende/ studerende, og studerende/underviser, underviser/underviser? Det tredje læringsrum.
Hvorfor synes I, at ideen er spændende?
Der er en generel frustration hos mange undervisere i forhold til hvordan de skal tilegne sig de kompetencer der skal til, for at udnytte mulighederne i de nye læringsformer, som der bør sættes mere fokus på. Det kunne være spændende at nå frem til nogle bud på, hvordan området kunne opkvalificeres yderligere.
Vi vil gerne blive klogere på de sociale mekanismer der ændrer sig i de virtuelle uddannelser.
Det kunne godt se ud til at de nye netbaserede uddannelser er en direkte spejling af den ordinære uddannelse, og ikke er så udviklingsrettede som institutionerne gerne vil gøre indtryk af. Er det rigtigt?
Hvordan relaterer idéen sig til kurserne på 7. semester (Læringsteori, Organisationsteori, Didaktik)?
Feltet dækker både den ”nye” læring, de ”ny”didaktiske overvejelser.
Læringen ses ud fra mikro, makro og meso niveau,
F.eks. kan vi se på organisationen i forhold til rammeaftalerne.
Foreløbige metodeovervejelser – hvordan kan projektidéen undersøges og behandles?
Vi har overvejet at tage udgangspunkt i nyinstitutionel organisationsteori, fænomenologi, og den hermeneutiske tilgang.
Evt. systemisk/socialkonstruktivistisk.
Endu engang er problemformulering fjernet fra overskriften. Da vi har lavet en mere udvidet udgave.
Her er den gamle……………….
Maj Siercke, Anouschka Andersen
Emne (arbejdstitel)
Læring i de Netbaserede MVU uddannelser
Begrundelse for projektvalget
I forbindelse med etablering af netuddannelserne finder vi at der er en manglende fokus på de studerendes og underviserens kompetancer.
Kort problemformulering
Hvad skal der til for at facilitere den gode net-baserede læring, og derfor kunne ny udvikle den konstruktivt?
Metodeovervejelser – hvordan skal problemstillingen undersøges og behandles?
Med udgangspunkt i foreliggende rapporter vil vi ud fra en konstruktivistisk og systemisk synsvinkel analysere de videregående net uddannelser og det læringsrum der opstår.
Litteraturliste:
Flexnet pædagogiske vurderingskriterier: Christian Dalsgaard
Læring: Knud Illeris
Læring i det hyperkomplekse samfund: Lars Qvortrup
Pædagogik i et sociologisk perspektiv: Søren Gytz Olesen, Peter Møller Pedersen.
Uddannelsesforskning: Davis Scott, Robin Usher
Artikler af Ulrik Beck.
Paradigmer: Thomas Samuel Kuhn
Læringsteori- seks aktuelle læringsforståelser: Illeriis,Javis,Wenger et.al.
At navigere mod fremtiden: Steen Leleur
Organisatjon: Mary-Joe Hatch
http://www.tojet.net/articles/523.pdf <- Rogers diffusion of innovation, men ikke hovedteksten.
Model som viser folks forskellige accept tærskler for ny teknologi : Innovators, early majority, late majority, og slaggers.
http://ilearner.dk/2009/01/b%C3%A6redygtig-l%C3%A6ring-ii-teori/
Her er den nye teori vi leder efter om conectivisme
Har tænkt over det Alice sagde til projekt oponeringen, omkring at skrive ordet ” FORSTÅ” ind i problemformuleringen. Det giver mening når man igen læser Giddens- S 192 i pædagogik i sociologisk perspektiv- der står …..at han med bogen “Constitution of society” forklarer og udvikler teoretiske redskaber til at beskrive, forklare og forstå hvordan mennesker handler under bestemte omstændigheder. Det er jo den konstruktivistiske tilgang- men gamle teorier sniger sig hele tiden ind af bagvejen, også når vi selv formulerer.
refleksion over case:
Det er ved at dæmre at vi skal finde en anden case. Den valgte case skal være en videnskabelig undersøgelse, der indeholder empiri. Casen skal have en videnskabelig synsvinkél, som vi kan analysere på, og kan kritisere andres måde at forske på, Vi skal holde vores egen fortolkning og undersøgelse op mod noget eksisterende. Vi skal med andre ord ikke lave en undersøgelse, men en pseudoundersøgelse, finde noget andre har forsket i og give vores videnskabelige syn på det.